Salsainstruktør Jens Jensen

with Ingen kommentarer
Jens Jensen - salsainstruktør
Jens Jensen – salsainstruktør

Jeg har lyttet og danset til salsa i snart over 10 år, og synes stadig det er dejlig musik, der kun gør glad og har fede rytmer.

Ud over salsa, har jeg også nydt bachata, zouk, merenque, reggaton, men salsaen er favoritten 🙂

Jeg har selv haft super-dygtige undervisere her i Aalborg, bl.a. Oliver, Erika Kragh, Søren Frølund og Mette Bugge.

I nogle år har jeg været med på Mette Bugges show-hold.
Ligeledes har jeg været på en del workshops, bl.a. i Århus og Sønderborg, hvor det typisk har været undervisere fra Tyskland, Cuba, Holland.

Noget jeg virkelig nyder og sætter pris på, er arbejde med Rueda Casino, lige fra de enkle, men måske hurtige figurer til lange komplekse udgaver.

Jeg har selv undervist både i Brønderslev, Hjørring, Sæby og Aalborg og for alle holdene har det været en stor fornøjelse at se udviklingen og se at mine elever stor-hygger sig med noget af det jeg kan bidrage med.

Salsahilsner
Jens Henrik Jensen